Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mad og måltider i Olympia

Frugtordning giver mulighed for at udfordre børnenes madvaner

Forældrebetalt frugtordning på 65 kroner månedligt betyder, at der hver dag serveres økologisk frugt og brød for børnene.  Der bages boller, købes brød og børnene får et halvt stykke frugt to gange dagligt.

Variation giver mulighed for at udfordre børnenes kostvaner, hvor vi serverer forskelligt frugt, laver bålmad og lignende.

Sammenhold omkring måltidet har betydning for børnenes udviklingsmuligheder og nysgerrighed for at afprøve nyt. Derfor laves der mad over bål, som skaber stemning og hygge om måltidet

Madpakker skaber rammen for det fælles måltid

Frokost består af medbragte madpakker, som spises samlet i tre alders opdelte grupper. Børnene sidder ved borde i mindre grupper.

Varieret og sund kost i madpakken sikrer god energi til leg og udvikling for barnet. Det betyder, at vi vejleder i den gode madpakke, så alle børn får en sund og næringsrig kost.

Ture ud af huset er muligt i forhold til at vi let kan medbringe madpakken i en turtaske og gør hverdagen fleksibel.

Det gode måltid er mere end den mad vi spiser. Vi er fokuseret på, at alle børn under måltidet bliver set og hørt.

Mange relationer og legeaftaler opstår over madpakken, som videreføres til legepladsen.

Rammerne og stemningen ved måltidet har stor betydning for dannelsen af gode spisevaner, en positiv stemning fremmer lysten til at spise og deltage i samtalen ved bordet.

Fødselsdage fejres i Olympia og hjemme hos barnet

Fødselsdagspolitik er udarbejdet i samarbejde med institutionsbestyrelse omkring retningslinjer for afholdelse af fødselsdage.

Hjemmefødselsdage afholdes mellem kl. 10 og 12.30, hvor barnets gruppe deltager sammen  med gruppens voksne. Der serveres typisk frokost eller børnene kan medbringe madpakker.

Samling danner grundlag for afholdelse af fødselsdag i børnehaven, hvor forældre er velkommen til at deltage. Fødselsdagsbarnet må servere frugt, boller, kage eller lignende.

Slikposer og lignende siger vi pænt nej tak til af hensyn til opmærksomhed på børnenes sunde udvikling.